Opret virksomhed

Dette er en guide til, hvordan du kommer i gang med at oprette din virksomhed i Woba.

Overblik

Denne flowguide retter sig mod virksomhedskontakten for Woba – altså den ansvarlige for Wobas implementering i virksomheden. Når I som Woba kunde skal til at starte op med produktet, skal jeres virksomhed oprettes og sættes op. Dette sker igennem et onboarding flow.

I visse tilfælde forestår Woba denne onboarding for jer og i så fald er denne guide ikke for jer. Hvis I er interesseret i, at Woba sætter jeres virksomhed op for jer er I altid velkomne til at kontakte os for at høre nærmere om mulighederne for dette.

Invitation til Woba

Virksomhedskontakten for Woba i virksomheden vil være den, der i udgangspunktet inviteres til at påbegynde Wobas setup. Dette sker gennem en e-mail invitation til Analytics Dashboardet.

I denne e-mail vil der fremgå nogle standardoplysninger omkring vores produkt, samt et grønt link i bunden, der vil tage dig direkte til platformen.

Bemærk at linket ikke vil fungere for andre end den primære Woba kontakt i virksomheden. Altså den person, der modtog invitations-e-mailen. Mailen kan derfor ikke sendes videre.

Efter du har trykket på linket, vil du blive taget til vores Woba Analytics hjemmeside.

Her logger du ind med den e-mail, der også modtog invitations-e-mailen fra os. I praksis er dette din arbejds-e-mail, som du er oprettet med som kontakt hos Woba.

Når du har indtastet din e-mail og trykket på Login, vil du få vist en besked om, at du skal checke din e-mail for et bekræftelseslink.

Bemærk her teksten om, at man kan opleve, at vores e-mails lander i Spam/Junk e-mail mappen. Kig derfor i denne mappe i din e-mail, hvis du ikke modtager den forventede mail fra os.

Linket vil fremgå af e-mailen og du skal blot trykke på linket for at blive ført til hjemmesiden. Woba tager sikkerhed og beskyttelse af oplysninger meget seriøst, hvorfor vi har to-faktor godkendelser til login-proceduren.

Bemærk at linket kun virker i 20 minutter. Du kan få tilsendt et nyt link ved at trykke på linket i invitations-e-mailen igen eller ved at logge ind på ny på hjemmesiden.

Hvis det ikke længere er den oprindelige person, der er ansvarlig for Woba hos jer, kontakt da vores Supportafdeling for at få oprettet en ny Virksomhedsadministrator for Woba hos jer.

Dashboardet

Når du som virksomhedskontakt for Woba har logget ind, vil du blive mødt med en velkomstskærm og en pop-up, der oplyser dig om, at du skal igangsætte oprettelsen af din virksomhed i Woba.

Du igangsætter onboarding flowet ved at trykke på den grønne Kom I Gang knap i pop-uppen

Bemærk at du i bunden kan se en tidslinje, der viser dig, hvor langt du er kommet i flowet. Onboardingen er nem og brugervenlig og kræver ikke teknisk viden. Vi anbefaler dog, at du har et organisationsdiagram eller medarbejderlister ved hånden, hvis jeres virksomheds organisationer er komplekse og omfattende.

Du er nu i gang med at opsætte din virksomhed – Godt klaret! Denne guide er en del af en serie på flere guides. Hvis du ønsker at se en dybdegående guide til, hvordan du tilføjer afdelinger, kan du læse mere her.