Hvornår bør jeg importere afdelinger via Excel?
Hvis I skal oprette mange afdelinger, anbefaler vi at bruge Wobas Excel-skabelon frem for at oprette hver afdeling manuelt.
Afdelinger bør oprettes før medarbejdere og administratorer, da medarbejderne skal kunne tilknyttes de korrekte afdelinger. Den anbefalede rækkefølge er derfor:
Afdelinger → Medarbejdere → Administratorer.
💡 Tip: Hvis I allerede har en organisationsstruktur i Woba, anbefaler vi at eksportere de eksisterende afdelinger og redigere i eksportfilen frem for at starte fra en tom skabelon.
Download Excel-skabelonen
Log ind på Woba Suite
Gå til Organisation og medarbejdere
Vælg Organisation
Gå til Afdelinger
Klik på Importér afdelinger
Download Wobas Excel-skabelon
Du kan nu udfylde skabelonen med jeres afdelingsstruktur.
Vigtigt: Du må ikke slette kolonner eller ændre kolonneoverskrifterne i den originale Excel-skabelon. Det kan medføre, at importen fejler.
Udfyld afdelingsskabelonen
Excel-skabelonen indeholder en række felter, som bruges til at oprette og strukturere jeres afdelinger.
Fold felterne ud nedenfor for at lære at forstå dem:
Department ID*
Department ID*
Et unikt ID, der bruges til at identificere afdelingen.
Et Department ID kan kun tilhøre én afdeling og kan ikke efterfølgende ændres via import.
Vi anbefaler at bruge et ID, der er let at genkende og relatere til afdelingens navn.
Dette felt er obligatorisk.
Name*
Name*
Afdelingens navn, eksempelvis Sales, Customer Service eller Finance.
Det er dette navn, der bliver vist i Woba, blandt andet i undersøgelser og for ledere med adgang til afdelingen.
Dette felt er obligatorisk.
Active (Yes/No)
Active (Yes/No)
Angiver, om afdelingen skal være aktiv eller inaktiv.
Yes = aktiv
No = inaktiv
Kun aktive afdelinger kan inviteres og deltage i undersøgelser. En inaktiv afdeling kan aktiveres igen senere.
Parent Department ID
Parent Department ID
Bruges til at opbygge hierarkiet i jeres organisation.
Indtast Department ID for den afdeling, som skal være overordnet den pågældende afdeling. Den overordnede afdeling skal enten allerede eksistere i Woba eller være inkluderet i importarket.
Hvis feltet efterlades tomt, får afdelingen ingen overordnet afdeling.
Department Manager ID
Department Manager ID
Bruges til at tilknytte en afdelingsleder.
Indtast medarbejderens Employee ID. Medarbejderen skal allerede eksistere i Woba, før vedkommende kan tilføjes som afdelingsleder.
Location
Location
Her kan du angive afdelingens lokation.
Feltet er et frit tekstfelt og kan eksempelvis indeholde Copenhagen, CPH, Denmark eller en anden relevant lokation.
Language
Language
Angiver afdelingens standardsprog.
Brug en ISO 639-1-sprogkode, eksempelvis:
dafor danskenfor engelsknofor norsk
Standardsproget kan også angives individuelt på medarbejderniveau.
Average Yearly Salary
Average Yearly Salary
Her kan afdelingens gennemsnitlige årsløn angives.
Oplysningen anvendes til beregninger i Financial Impact. Feltet skal angives med tal.
Benchmark ID
Benchmark ID
Bruges, hvis en afdeling skal benchmarkes mod en anden afdeling.
Afdelinger, der skal benchmarkes mod hinanden, skal have samme Benchmark ID.
Validér Excel-filen inden import
Vi anbefaler, at du validerer filen, inden du gennemfører den endelige import.
Valideringen gennemgår filen og identificerer eventuelle formatfejl, så du kan rette dem, inden data importeres til Woba.
Gå til Organisation → Afdelinger
Klik på Importér
Gå til filvalg
Vælg din udfyldte Excel-fil
Aktivér Kun validering
Klik på Validér
Hvis Woba finder fejl, kan du rette dem i Excel-filen og validere filen igen.
Importér afdelingerne
Når filen er udfyldt og valideret, er du klar til at importere afdelingerne.
Gå til Organisation → Afdelinger
Klik på Importér
Gå til filvalg
Vælg din udfyldte Excel-fil
Kontrollér dine importindstillinger
Klik på Upload
Du kan vælge Markér afdelinger der ikke findes i regnearket som inaktiv, hvis alle eksisterende afdelinger, der ikke er inkluderet i Excel-filen, skal deaktiveres.
Vigtigt: Aktivér kun denne indstilling, hvis du ønsker, at afdelinger, som ikke findes i importfilen, skal gøres inaktive.
Hvis importen fejler, viser Woba fejlkoder, som hjælper dig med at identificere, hvad der skal rettes i filen.
Hvad er næste skridt?
Når jeres afdelingsstruktur er importeret korrekt, kan du fortsætte med at importere medarbejderne og tilknytte dem til de relevante afdelinger.
